Sådan tjener et batterianlæg penge og hvad risikoen er

Et batterianlæg i elnettet køber strøm, når den er billig eller i overskud, og leverer den tilbage, når der er brug for den. Det lyder enkelt, men indtægterne kommer fra flere forskellige markeder, og de bevæger sig forskelligt. Her gennemgår vi, hvor pengene kommer fra, hvad der skal betales først, og hvor det kan gå galt.

Hvad et batterianlæg gør i elsystemet

Med mere strøm fra vind og sol i systemet svinger elprisen og belastningen af nettet mere end tidligere. Et batterianlæg i netskala flytter strøm i tid. Det lader op, når produktionen er høj, og aflader, når den er lav. Samtidig kan det reagere på sekunder, hvis frekvensen i nettet afviger, og det er en ydelse, Energinet har brug for og betaler for.

Indtægtskilde 1: prisforskelle på elmarkedet

Den første indtægtskilde er det, man kalder arbitrage. Batteriet køber strøm på day-ahead- eller intraday-markedet, når prisen er lav, og sælger, når prisen er høj. Indtjeningen er forskellen mellem de to priser, fratrukket tab i batteriet og omkostninger. Jo mere vind og sol, der er i systemet, jo større bliver udsvingene typisk, og det er grunden til, at Danmark af analytikere regnes for et marked med stærke muligheder for prisforskelle.

Indtægtskilde 2: systemydelser

Den anden indtægtskilde er systemydelser. Energinet køber kapacitet, som kan træde til, hvis frekvensen i nettet afviger. Produkterne hedder blandt andet FCR, aFRR og mFRR. Batteriet bliver betalt for at være til rådighed, også når det ikke aktiveres, og får derudover afregning, hvis det bliver kaldt i brug.

I mange europæiske markeder starter batterier med at tjene mest på systemydelser, men efterhånden som flere batterier kommer til, mættes ydelserne, og indtægterne flytter sig mod handel på elmarkedet. Det er en vigtig pointe: Nogle af markederne for systemydelser er små og mættes hurtigt, når flere batterier kommer til.

Samspillet mellem de to

I praksis skifter et batteri mellem markederne efter, hvor værdien er størst time for time. Det kræver en operatør med algoritmer og handelsadgang. Hvor dygtigt batteriet optimeres, er derfor en del af økonomien og ikke en detalje.

Omkostninger, der kommer før indtægterne

  • Nettilslutning. Anlægget skal have en tilslutning, og den kan være dyr og tage tid. Samplacering med eksisterende vind eller sol kan udnytte en tilslutning, der allerede findes.
  • Tariffer. Et batteri betaler tariffer både som forbruger, når det lader, og som producent, når det leverer. Energinet har sænket tarifferne og indført et loft for forbrugere i de kommende år, men tarifferne er stadig en post, der skal regnes med.
  • Drift og vedligehold, forsikring og nedbrydning. Batteriets kapacitet falder over tid. Derfor indeholder kontrakterne typisk garantier fra leverandøren om, hvor meget kapacitet batteriet har efter et antal år.

De vigtigste risici

1. Markedsrisiko. De fleste batteriprojekter i Danmark har i dag høj eksponering mod markedspriser, fordi indtægterne ikke er aftalt på forhånd. Det betyder, at indtægten svinger, og at to ens batterier kan tjene meget forskelligt, afhængigt af hvor og hvordan de køres.

2. Flere batterier, lavere priser. Energistyrelsen regner i sine analyseforudsætninger med, at batterikapaciteten i Danmark kan vokse fra omkring 360 MW i 2026 til cirka 4.000 MW i 2030, baseret på de projekter, der er i pipelinen. Når flere batterier konkurrerer om de samme ydelser, falder priserne. Det har man allerede set: I maj 2026 faldt indtægterne fra kapacitetsmarkederne for aFRR og mFRR i Vestdanmark, efterhånden som konkurrencen steg.

3. Regler og tariffer kan ændre sig. Både tarifstrukturen og markedsreglerne er under udvikling, og en investering, der regnes hjem over mange år, er afhængig af, at rammerne ikke ændrer sig til ugunst.

4. Nettilslutning og tilladelser. Begrænsninger i nettet og høje nettariffer bremser nye projekter. Forsinkelser af et projekt rammer indtægterne, hvis mange andre anlæg er blevet opført i mellemtiden, så der er større konkurrence om salg af systemydelser.

5. Tekniske og driftsmæssige forhold. Nedbrydning af batteriet, nedetid og kvaliteten af styringen påvirker indtægten.

6. Brand og forsikring. Litium-ion-batterier kan give en kraftig brand, som er svær at slukke. Beredskabsstyrelsen har en vejledning om brandsikring af større batterianlæg, og forsikringsselskaberne stiller krav til afstand og sikring. Placering og brandsikring skal være på plads, før anlægget bygges.

7. Illikviditet for ejeren. Et ejerskab af et projektselskab er ikke noget, man handler på børsen. Hvis man har brug for pengene tilbage, kan det være svært at sælge.

Spørgsmål, det er værd at stille til ethvert batteriprojekt

  • Hvor stor en del af indtægten er aftalt på forhånd, og hvor stor en del er markedsrisiko?
  • Hvilke forudsætninger om prisudviklingen ligger bag regnestykket, og hvad sker der, hvis priserne falder?
  • Hvordan er nettilslutningen sikret, og hvornår forventes anlægget at være i drift?
  • Hvem optimerer driften, og hvordan bliver operatøren betalt?
  • Hvordan er brandsikring og forsikring håndteret?
  • Hvad sker der ved udgangen af levetiden?

Windspace og batterilagring

Windspace udvikler batterianlægsprojekter i Danmark og medinvesterer egen kapital sammen med investorerne. Aktuelle projekter kan ses på siden om batterilagring i Danmark, hvor det er åbent for forhåndstilmelding. Siden indeholder også oplysninger om, hvem der kan investere, og hvilke vilkår der gælder. Læs også om investering som privat investor og de fire måder at investere i vedvarende energi på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tjener et batterianlæg penge?

Det tjener penge på prisforskelle på elmarkedet, når det køber billigt og sælger dyrt, og på systemydelser, hvor Energinet betaler for, at batteriet står klar til at stabilisere nettet.

Er indtægten fast?

Nej. Indtægten afhænger af markedspriser og konkurrence og kan svinge fra år til år. Nogle projekter aftaler en del af indtægten på forhånd, men de fleste er i dag udsat for markedsrisiko.

Hvad er den største risiko ved et batteriprojekt?

Den største risiko er, at indtægterne bliver lavere end forventet, fordi flere batterier konkurrerer om de samme markeder, eller fordi priser og regler ændrer sig.

Hvad er forskellen på arbitrage og systemydelser?

Arbitrage er handel med prisforskelle på elmarkedet. Systemydelser er betaling for at levere kapacitet og hurtig respons til Energinet. De to supplerer hinanden, og et batteri skifter mellem dem efter, hvor der er mest at hente.

Kan hele investeringen gå tabt?

Ja. En investering i et unoteret projektselskab er illikvid og indebærer risiko for at miste hele det investerede beløb.

Artiklen er generel information om markedet. Den er ikke et tilbud og ikke investeringsrådgivning. Investeringer i unoterede projektselskaber er forbeholdt professionelle investorer, er illikvide, og hele det investerede beløb kan gå tabt.

Kilder